DKA leverer/installerer paraboler til brug for modtagelse af satellitbaserede sendinger. Vi samarbejder i dag med de 2 store skandinaviske udbydere Viasat og Canal Digital og kan tilbyde hurtig og håndværksmæssigt korrekt udført installation. Det gælder selvfølgelig også hvis du blot ønsker adgang til "free to air" kanaler (gratis kanaler modtaget via parabol.
Se nærmere info om pakker/priser her: DKA-shoppen
|
Parabolinstallationer - Løsninger
Som udgangspunkt skal parabolen monteres på en sydvendt væg/gavl, hvor der skal være frit udsyn, for at kunne modtage programmer fra Viasat – dette gælder for i øvrigt for modtagelse af programmer fra Canal Digital.
Der kan dog være situationer, hvor dette ikke kan lade sig gøre af fysiske årsager eller blot fordi man ikke ønsker at parabolen, er noget der fremtræder synligt på boligen. For at få et godt og stabilt signal med alle ovenstående installationstyper kræver det, at der er 100% frit udsyn mod syd. Buske, træer, mure m.m., kan være årsag til udfald eller helt manglende signal fra/på din modtager.
Der er derfor flere monteringsmuligheder:
|
|
Sydvendt væg/gavl
Dette er hvad der kan kaldes for en standard installation. Der opbores det medfølgende beslag og kablet føres ind i huset, hvor det tilsluttes modtageren. Som udgangspunkt er der ingen ekstra udgifter forbundet med denne type installation.
|
Skorsten
Her kræves der et specielt skorstensbeslag, hvor der spændes 2 stålwirer omkring skorstenen, hvor på der monteres en lille stump mast. Her kan parabolen monteres og der trækkes kabel til modtageren. Her må påregnes ekstra udgifter, da det som oftest kræver 2 mand af sikkerhedsmæssige årsager.
|
|
Eksisterende mast
Er der allerede i dag en antennemast på huset/boligen, kan parabolen monteres direkte på denne og der føres kabel fra parabolen til modtageren. Her må påregnes ekstra udgifter, da det som oftest kræver 2 mand af sikkerhedsmæssige årsager. Endvidere er denne type montering, udsat for megen vind og som følge deraf, kan parabolen i strid vind, dreje sig væk, hvilket kræver efterfølgende indjustering.
|
Nedgravet/nedstøbt mast
Dette er en god type installation for de der ønsker parabolen gemt lidt af vejen. Endvidere er det også en god løsning for efterfølgende service m.m. Dog kræver det, at kablet fra parabolen til modtageren evt. skal graves ned i jorden eller lægges i et rør. Skal det graves ned, så kræves det, at kablet skal være beregnet til at ligge i jord.
Der er lidt ekstra udgifter til en mast samt støbemix på denne type montering.
|
|
Mast på gavlbeslag
Der kan være installationer, hvor det ikke er muligt at montere parabolen på en sydvendt gavl/mur. Her kan det være nødvendigt, at placere parabolen på en nordvendt gavl/mur. For at få frit udsyn, kan man så montere nogle gavlbeslag og en mast, for at få parabolen op over taget eller lign. Herfra trækkes der kabel til modtageren.
Her er der ekstra udgifter til beslag, mast og ekstra tid.
|
|
Der er mange muligheder for at din parabol kan få frit udsyn - for nærmere information og priser, ring på tlf. 46594727.
|
|
|
|
 |